
DYNER
Sådan vælger du dyne
Som kunde hos sengetøj.dk skal du vælge en dyne der passer til dine specielle behov. Det drejer sig ikke kun om længden og bredden på dynen, men også om typen af vår og typen af fyld. Pludselig bliver valg af dyne en kompleks opgave, hvis man ikke følger nogle enkle regler.
Som udgangspunkt skal man tage beslutning om hvilken type fyld og hvilken type vår man ønsker.
Man skal også tage stilling til om dynen skal anvendes om sommeren, vinteren eller i forår og efterår. Og så er der selvfølgelig det sædvanlige spørgsmål om, hvorvidt man sover med vinduerne åbne, har fjernvarme osv. Valg af vår og fyld kan du finde mere information om under punkterne vår og fyld.


Værd at vide om dynemål
En vigtig parameter, som mange glemmer, er størrelsen på dynen. Hvor lang skal dynen være og hvor bred?.
Længden er egentlig meget enkel. Vores simple retningslinier siger, at dynen skal være mindste 30 cm længere end din højde. Er du 170 cm så er en dyne på 200 cm tilstrækkelig. Er du til gengæld 180 cm høj, så vil vi altid anbefale en dynelængde på 220 cm. Er dynen for kort, så fryser du dine tæer, specielt når du kommer op i alderen. Husk at vores dyner holder længe.
Bredden på dynen er knap så enkel. Første beslutning er om det skal være en enkelt dyne eller en dobbelt dyne. Er det en enkelt dyne du ønsker, så vælg en dyne der er mindst 30 cm bredere end dit brystmål. Det sikrer dig at dynen dækker.
Skal det være en dobbeltdyne, så skal du tænke over om du og din partner har samme sovevaner og har det ens med varme og kulde. Er du en frossenpind og din partner har det med varme, så kan en dobbeltdyne godt blive en stor udfordring! I den situation anbefaler vi ikke dobbeltdyner.
Har du besluttet, at det skal være en dobbeltdyne, så sats på en bredde der mindst svarer til bredden på din seng.
Lidt opsamling:
Dynelængde er mindst 30 cm længere end din højde
Dynebredde er mindst 30 cm bredere end dit brystmål ved enkeltdyner
Dynebredde er mindst samme bredde som sengen ved dobbeltdyner
Dobbeltdyner er ikke en god idé, hvis din partner sveder og du fryser